Kapitel 6

Danmark som vindernation – Europa som vinderregion

Om at sikre løn- og arbejdsvilkår gennem den stærke danske model, samt skabe tryghed og fleksibilitet på fremtidens arbejdsmarked.

I kapitlet “Danmark som vindernation – Europa som vinderregion” tager Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal, og Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, læseren med på en tænkt autocampertur gennem Europa i 2040. Herfra ser de tilbage på de valg, Danmark og Europa har truffet – og frem mod det Europa, de håber, vi kan skabe.

For Jensen og Wehlast handler fremtidens sikkerhed ikke kun om forsvar, men også om industri, energi og evnen til at producere vores egne fødevarer. Derfor skal Europa gøre sig mindre afhængigt af andre stormagter, investere i teknologi og grøn omstilling og samarbejde tættere på tværs af landegrænser.

Samtidig er kapitlet et forsvar for danske styrkepositioner, de faglærte arbejdspladser og den danske arbejdsmarkedsmodel. Ambitionen er ikke, at Danmark skal ligne resten af verden, men at vi skal bruge det, der allerede fungerer, til at trække Europa i en stærkere retning. Som de selv formulerer det: “Danmark skal forblive en vindernation. Europa skal blive en vinderregion.”

”Vi har nøglen til fremtidens succes, og opgaven bliver at få resten af Europa med på rejsen”, skriver Claus Jensen og Ole Wehlast.  

Forfattere

claus jensen

Dansk Metal

Ole Wehlast

Blik og Rør