I kapitlet “Det prekære arbejdsmarked” tager Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund, Sara Indrio, forperson for Dansk Artist Forbund, og Benjamin Boe Rasmussen, forperson for Dansk Skuespillerforbund, udgangspunkt i kunstnernes arbejdsliv for at stille et større spørgsmål:
Hvad sker der, når stadig flere arbejder som freelancere, projektansatte og soloselvstændige?
For at vise, hvad der står på spil, tager de os med til 2040 og ind i den fiktive kunstner Astas arbejdsliv. Hun lever fra opgave til opgave, bliver vurderet af algoritmer og konkurrerer på et arbejdsmarked, hvor kunstig intelligens har overtaget dele af det arbejde, mennesker tidligere udførte.
Debatten om kunstig intelligens i kunst- og kultursektoren er i virkeligheden en del af en langt bredere diskussion om fremtidens arbejde, ikke blot for Asta, men alle arbejdere uanset fagSandberg, Indrio og Rasmussen
Men Astas virkelighed er ikke kun en dystopisk fremtidsfortælling. Forfatterne beskriver, hvordan denne fremtid allerede ligner den nutid, de ‘atypiske ansatte’ allerede befinder sig i.
Sandberg, Indrio og Boe Rasmussen bruger kunstnernes erfaringer til at rejse et bredere spørgsmål om, hvordan vi sikrer tryghed og rettigheder på et arbejdsmarked, der ikke længere passer ned i de traditionelle kasser.
De peger på efteruddannelse, barsel, pension, kollektiv forhandling og beskyttelse i mødet med kunstig intelligens. Kunstnerne befinder sig allerede “i frontlinjen af denne udvikling”, og derfor kan løsningerne her få betydning langt ud over kultursektoren.
”Debatten om kunstig intelligens i kunst- og kultursektoren er i virkeligheden en del af en langt bredere diskussion om fremtidens arbejde, ikke blot for Asta, men alle arbejdere uanset fag”, skriver de tre forfattere Sandberg, Indrio og Rasmussen.
Forfattere
Thomas Sandberg
Dansk Musiker Forbund
Sara indrio
Dansk Artist Forbund
