Verden er i opbrud. Der er krig i Europa, stormagter tester grænser, Europas konkurrencekraft er under pres, og enorme formuer og ny teknologi koncentrerer stadig mere magt hos få.
Også herhjemme er der tegn på, at noget er ved at skride. Uligheden vokser, færre organiserer sig, og flere oplever, at beslutninger om deres arbejde og hverdag bliver truffet længere væk fra dem selv.
Det er baggrunden for Folkets Danmark – Drømme om et trygt, retfærdigt og rigt fællesskab. For første gang har fagbevægelsen samlet sig om en bog, der løfter blikket væk fra den næste overenskomst, finanslov og politiske aftale og spørger, hvilket Danmark vi vil være om 15 år.
Et centralt spørgsmål er, hvordan almindelige mennesker også i fremtiden får reel indflydelse på de beslutninger, der former deres liv.
For folkestyret er mere end Grundloven, Folketinget og et kryds hvert fjerde år. Demokratiets puls kommer også fra, at almindelige mennesker mødes, organiserer sig, vælger repræsentanter, tager ordet og påtager sig et ansvar for hinanden.
Særlig rolle
Her har fagbevægelsen en særlig rolle. Den er bygget nedefra af lønmodtagere, der har organiseret sig og taget indflydelse – folkeligt selvstyre i sin mest konkrete form. En overenskomst er derfor mere end regler om løn og arbejdstid. Den er et stykke levende folkestyre, hvor erfaringer fra værkstedet, hospitalet, bussen og børnehaven bliver omsat til fælles magt.
Spørgsmålet frem mod 2040 er derfor ikke kun, hvilke teknologier vi får, hvor rige vi bliver, eller hvordan verden omkring os udvikler sig. Det er også, hvem der får magten til at forme udviklingen.
Bogen spørger, hvordan kunstig intelligens og ny teknologi kan skabe større muligheder og mere frihed for lønmodtagerne frem for mindre indflydelse. Hvem får gevinsten, hvis teknologien skaber et nyt produktivitetsboom?morten skov christiansen
Det er inden for den ramme, bogens øvrige kapitler giver deres forskellige bud på fremtidens Danmark.
Forestil dig en bygningsmaler, der styrer sprøjtedroner hen over en facade, mens et exoskelet aflaster kroppen.
En sygeplejerske, hvor kunstig intelligens tager sig af dokumentationen, men hvor mennesket stadig træffer afgørelsen.
Eller en skuespiller, der står hjemme foran kameraet og på 20 sekunder skal improvisere sorg og forsoning for at komme gennem første runde af en digital casting.
Kan de unge holde til pensionsalderen?
Bogen spørger, hvordan kunstig intelligens og ny teknologi kan skabe større muligheder og mere frihed for lønmodtagerne frem for mindre indflydelse. Hvem får gevinsten, hvis teknologien skaber et nyt produktivitetsboom?
Kan unge, der træder ind på arbejdsmarkedet nu, holde til den pensionsalder, der venter? Og hvordan sikrer vi uddannelse gennem hele livet, så teknologiske forandringer åbner nye døre frem for at lukke dem?
Andre kapitler ser på, hvordan Danmark og Europa også i 2040 kan være rige og konkurrencedygtige uden at konkurrere på lave lønninger og dårligere vilkår. Hvordan den grønne omstilling kan gennemføres med de faglærte og den faglighed, den kræver.
Hvordan stærke velfærdsinstitutioner kan holde mennesker sammen på tværs af sociale skel. Og hvordan Danmark kan blive mere robust over for krig, cyberangreb, desinformation og andre kriser.
Folkets Danmark: Om kapitlerne
- Kapitel 1
Folkets Danmark: de fem kroner
FH-formand Morten Skov Christiansen skriver i ’Folkets Danmark’ indledende kapitel om fællesskabets betydning og om de erfaringer, der har formet hans syn på fagbevægelsen.
- Kapitel 2
Tryghed i et langt arbejdsliv
Tonny Olsen og Dorthe Boe Danbjørg tager i kapitlet ’Tryghed i et langt arbejdsliv’ et optimistisk blik på, hvordan ambitiøse investeringer i arbejdsmiljø og både fysiske og teknologiske hjælpemidler kan skabe et sikrere og mindre nedslidende arbejdsmarked i 2040. Som formænd for henholdsvis malerne og sygeplejerskerne oplever forfatterne både fysisk og psykisk nedslidning på nærmeste…
- Kapitel 3
Uddannelse til hånd i hånd – for alle, hele livet
Vi skal ikke være færdige med at lære, bare fordi vi er færdige med skolen. Tre forbundsformænd ser mod 2040 og ønsker et uddannelsessystem, der forbinder hånd og ånd – og giver alle ret til at lære hele livet.
- Kapitel 4
Det prekære arbejdsmarked
Kunstnernes arbejdsliv kan være et varsel om fremtidens arbejdsmarked. Tre forbundsformænd ser mod 2040 og spørger, hvordan vi sikrer tryghed og rettigheder, når flere arbejder fra opgave til opgave
- Kapitel 5
På sporet af mindre stress og bedre psykisk arbejdsmiljø
Tre fagforeningsledere tager toget til 2042 og ser tilbage på, hvordan det lykkedes at knække stresskurven. Vejen dertil gik gennem bedre ledelse, stærkere tilsyn og større respekt for medarbejdernes faglighed.
- Kapitel 6
Danmark som vindernation – Europa som vinderregion
Om at sikre løn- og arbejdsvilkår gennem den stærke danske model, samt skabe tryghed og fleksibilitet på fremtidens arbejdsmarked.
- Kapitel 7
Vi ses i morgen! Et Danmark, hvor vi mødes
Hvad sker der med fællesskabet, når vi stadig oftere kun møder mennesker, der ligner os selv? Tre forbundsformænd tegner deres vision for et mere lige Danmark, hvor vi fortsat mødes på tværs.
- Kapitel 8
Fremtiden har også brug for en fagbevægelse
Henrik W. Petersen og Signe Færch skriver i kapitlet ’Socialt blik for fremtiden’ om organisering og behovet for stærke fagforeninger i fremtiden. Kapitlet tager livtag med fagbevægelsens faldende medlemstal og vigende styrke i armlægningen med arbejdsgiverne. Men kapitlet er alligevel håbefuldt og skitserer en fremtid, hvor fagbevægelsen er stærk, vedrørende og relevant for lønmodtagerne i…
- Kapitel 9
Den grønne omstilling er faglært
limamål bliver først til virkelighed, når nogen kan føre dem ud i livet. Ghita Parry og Christian Rosenkvist Elgaard ser mod 2040 og viser, hvorfor den grønne omstilling er faglært.
- Kapitel 10
Velfærd med mennesket i centrum
Er vi blevet bedre til at registrere mennesker end til at møde dem? BUPL-formand Elisa Rimpler tegner en vision for velfærden i 2040 med mindre kontrol og mere tid, tillid og faglighed.
- Kapitel 11
Usikre tider: Hvordan gør vi Danmark mere robust?
Formændene for politiets og soldaternes fagforeninger skriver i kapitlet ’Usikre tider: Hvordan gør vi Danmark mere robust?’ om et 2040, hvor beredskabet fungerer på et helt andet niveau end i dag. Væk er borgernes skepsis og hovedrysten, når myndighederne beder den enkelte om at være klar på en krisesituation. Forsyninger, hjælp til naboer og lokalt…
- Kapitel 12
2040 – Et transformeret arbejdsmarked og helt andet arbejdsliv?
Hvem får gevinsten, når kunstig intelligens og automatisering gør os mere produktive? Tre forbundsformænd ser frem mod 2040 og et arbejdsliv, hvor arbejdet fylder – men ikke fylder det hele.