I kapitlet ”Uddannelse til hånd og ånd – for alle, hele livet” skriver Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, Ann-Mari Grønbæk, formand for Farmakonomforeningen, og Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, om et uddannelsessystem, der skal kunne rumme mennesker gennem hele livet.
Forfatterne peger på tre nødvendige forandringer frem mod 2040: Teori og praksis skal kobles langt tættere sammen, rummelighed skal være normen frem for undtagelsen, og alle skal have reel adgang til efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet.
Efteruddannelse og uddannelse senere i livet skal kort sagt være en rettighed – ikke et privilegium!grønbæk, pontoppidan og andersen
De gør samtidig op med forestillingen om, at læring først og fremmest foregår gennem bøger og abstrakt viden. Klasselokalet og værkstedet skal være ligeværdige læringsrum, så flere får mulighed for at opleve mestring og faglig succes. Det kan både skabe større lighed og give flere lyst til at lære senere i livet.
Kapitlet ser også uddannelse som mere end en vej til et job. I en tid med kunstig intelligens, algoritmer og manipulation bliver viden, teknologiforståelse og kildekritik afgørende for at kunne deltage i demokratiet. Derfor skal uddannelse og opkvalificering være tilgængelig, også når alder, helbred, geografi eller teknologi ændrer den enkeltes muligheder.
Kapitlets ambition samles i kravet om, at uddannelse senere i livet skal være en reel rettighed.
Forfattere
Hanne pontoppidan
Uddannelsesforbundet
Ann-mari grønbæk
Farmakonomforeningen
