Formændene for politiets og soldaternes fagforeninger skriver i kapitlet ’Usikre tider: Hvordan gør vi Danmark mere robust?’ om et 2040, hvor beredskabet fungerer på et helt andet niveau end i dag.
Væk er borgernes skepsis og hovedrysten, når myndighederne beder den enkelte om at være klar på en krisesituation. Forsyninger, hjælp til naboer og lokalt forankrede beredskaber i boligforeninger, skoler og arbejdspladser fungerer som en naturlig del af et robust Danmark.
I 2040 har der også indfundet sig en helt anden respekt for de essentielle medarbejdere, der står i frontlinjen, både når krisen rammer og i en parat hverdag. Soldater og politifolk får hjælp og støtte og bliver ikke længere bedt om at arbejde i krisetilstand dag ud og dag ind.
Lønløft, efteruddannelse og bedre arbejdsvilkår har bidraget til at fastholde flere medarbejdere, så erfaring i langt mindre grad går tabt. Det har både afhjulpet problemerne med manglende hænder og byrden med manglen på rutinerede kollegaer.
Kapitlet tager udgangspunkt i oprettelsen af Beredskabsministeriet og de anbefalinger til borgerne, der i løbet af 2020’erne åbnede vores øjne for, at alle havde en rolle at spille, hvis vi skal være parate til en krise.
”I 2020’erne talte man i Danmark meget om robusthed. Dengang lød det for nogle som et nyt embedsmandsord. Men efter krigen i Ukraine, sabotage mod europæisk infrastruktur, cyberangreb mod kommuner, ekstreme vejrhændelser og de første nationale kampagner om hjemmeberedskab var begrebet blevet integreret i folks hverdag,” skriver de tre formænd.
Forfattere
heino kegel
Politiforbundet
