I kapitlet “Velfærd med mennesket i centrum” tager Elisa Rimpler, formand for BUPL, et opgør med en udvikling, hvor stadig mere velfærd bliver vurderet ud fra nytte, effektivitet og målbare resultater.
Hun beskriver, hvordan “barnet bliver til fremtidig arbejdskraft”, den syge til et fraværstal og den professionelle til kapacitet, der skal udnyttes mere effektivt. For Rimpler er konsekvensen, at systemets behov for styring og målbarhed gradvist kommer til at fylde mere end menneskets behov.
Med børneområdet som udgangspunkt viser Rimpler, hvad det betyder i praksis. Treårige Magnus, der ikke vil have jakken af i børnehaven, kan i en presset hverdag hurtigt blive et logistisk problem.
Velfærdens grundspørgsmål er, hvordan vi møder mennesker, mens de er her – ikke hvad de kan blive tilELISA RIMPLER
En pædagog med tid og faglighed kan derimod se, at der måske ligger utryghed eller uro bag. Det er netop denne professionelle dømmekraft, Rimpler vil give mere plads. For som hun skriver: “Vi er blevet bedre til at registrere mennesker – og stadig dårligere til at møde dem.”
Frem mod 2040 tegner Rimpler et billede af en velfærd, hvor der investeres mere langsigtet i mennesker, professionsuddannelser og faglighed.
Kunstig intelligens og digitale løsninger skal bruges til at frigøre tid og understøtte de fagprofessionelle, mens færre ressourcer bindes i registrering, kontrol og standardisering.
Målet er en velfærd, hvor kvalitet i højere grad handler om værdighed, tillid, udvikling og fællesskab – og hvor menneskelig dømmekraft igen får en central plads.
“Velfærdens grundspørgsmål er, hvordan vi møder mennesker, mens de er her – ikke hvad de kan blive til”, skriver Elisa Rimpler.
forFATTER
