Fremtiden er deres: 13 unge giver deres bud på Danmark i 2040

Hvordan skal Danmark se ud i 2040? Det spørgsmål kan man ikke stille uden at spørge dem, der skal leve længst i fremtiden. Derfor har 13 unge fra fagbevægelsen fået deres eget kapitel i ”Folkets Danmark”. I kapitlet ”Giv os frihed til at vælge vores egen vej – gennem hele arbejdslivet” giver 13 unge fra fagbevægelsen deres bud på den fremtid, de selv skal være en del af.

2040 er ikke særlig langt væk.

Men for de unge, der i dag er på vej ind i uddannelse og arbejdsliv, kan meget nå at forandre sig inden da.

De skal leve med de beslutninger, vi træffer i dag. Om uddannelse. Om arbejdsliv. Om teknologi. Og om hvilke muligheder den enkelte skal have for at forme sit eget liv.

Derfor er deres stemmer selvfølgelig også med i ”Folkets Danmark”.

I kapitlet ”Giv os frihed til at vælge vores egen vej – gennem hele arbejdslivet” giver 13 unge fra fagbevægelsen deres bud på den fremtid, de selv skal være en del af.

Og deres besked er klar: Fremtidens unge skal ikke først og fremmest betragtes som arbejdskraft, der skal fordeles efter, hvor samfundet mangler hænder.

De skal have frihed til at vælge den vej, der giver mening for dem.

”Vi unge vælger ikke vores fag, fordi der er ‘mangel på hænder’. Vi vælger den vej, vi tror, fører til det bedste liv.”

Hvem bestemmer over de unges fremtid?

Der bliver talt meget om de unge.

Om hvilke uddannelser de skal vælge. Om hvor Danmark kommer til at mangle arbejdskraft. Om behovet for flere faglærte. Og om hvilke kompetencer fremtidens arbejdsmarked får brug for.

I ”Folkets Danmark” får de unge selv ordet.

De 13 forfattere udfordrer forestillingen om, at unge først og fremmest skal vælge uddannelse efter samfundets aktuelle behov. De ønsker et Danmark, hvor talent, lyst og muligheden for at skabe et godt liv vejer tungere.

Det betyder ikke, at samfundets behov er ligegyldige. Men hvis Danmark mangler mennesker inden for bestemte fag, vender de unge spørgsmålet om:

I stedet for kun at spørge, hvordan flere unge kan få lyst til at vælge bestemte uddannelser, skal vi også spørge, hvad der skal til for at gøre uddannelserne og de efterfølgende arbejdsliv værd at vælge.

Et opgør med uddannelsessnobberi

Kapitlet gør samtidig op med forestillingen om, at nogle uddannelsesveje er finere end andre.

Praktiske og boglige evner skal anerkendes på lige fod. Og hverken køn, social baggrund eller gamle forestillinger om bestemte fag bør sætte grænser for, hvilken vej unge ser som mulig.

For de 13 unge handler frihed heller ikke kun om det første uddannelsesvalg.

Et arbejdsliv kan strække sig over mange årtier. Derfor skal der også være mulighed for at lære nyt, skifte retning og træffe nye valg undervejs.

Den uddannelse, man vælger som ung, skal ikke nødvendigvis definere resten af ens arbejdsliv.

ikke bare fremtidens lønmodtagere

”Folkets Danmark” handler om de valg, der kan forme Danmark frem mod 2040. Om arbejdsliv, teknologi, uddannelse, velfærd, lighed, grøn omstilling og stærke fællesskaber.

Og her er de unge ikke kun fremtidens lønmodtagere.

De er borgere, kolleger og medlemmer af fællesskabet allerede nu. Og når en bog forsøger at tegne billeder af Danmark i 2040, skal de ikke bare være nogen, andre skriver om.

De skal selv være med til at skrive historien.

Det gør de i ”Folkets Danmark”.

Og måske er kapitlets sidste linjer også den bedste opsummering af deres ambition:

”Fremtiden er fuld af muligheder. Det skal også føles sådan for os unge.”

Giv os frihed til at vælge vores egen vej – gennem hele arbejdslivet

Unge skal ikke vælge uddannelse efter, hvor samfundet mangler hænder. 13 unge fra fagbevægelsen giver deres bud på et Danmark, hvor talent, lyst og friheden til at vælge sin egen vej kommer først.

LÆS MERE